Kandidater til Årets Yig 2004

Hermed præsenteres de endelige kandidater til Årets Yig 2004.

Priserne bliver som sædvanlig uddelt til logejulefrokosten, i år den 18. december.

Bedste argument

• "Jeg kan ikke bevise det, I bliver nødt til at stole på mig, men det er sandt." Troels Vastrup som Thibault.
• "Hun blev ikke brændt af - hun døde ung!" Claes som Gordian. Efter at have hørt en rørende historie om en lokal pige, der efter sigende udøvede mirakler i sin tid, blev Gordian spurgt af en skeptisk Sylvester, om pigen eventuelt var blevet brændt på bålet som heks eller kætter. Gordian svarede uden tøven.
• "Det er jo bare en papegøje!" Gentaget adskillige gange af Harbul (Onde Troels), der ikke kunne forstå, hvorfor andre i gruppen var mistroiske overfor hans nye ven en hyperintelligent, talende og magisk papegøje, der gerne ville være med hvor tingene skete. Den viste sig så sidenhen at være identisk med overskurken Wasmeier, der benyttede lejligheden til at få kontrol med Imperiet.
• "Kronomanti." Flemming kommer for sent, klokken er 19. Da det bliver påpeget, går han i forsvarsposition og udbryder straks: "Jamen, det er da kl. 18:30 vi spiller?".

Mest indforståede bemærkning

I bedste logeånd har dette altid været min favorit som selve rollespillets essens: De indforståede bemærkninger, der taget ud af sammenhængen er sort snak for den udenforstående tilhører.

• "Du har aldrig fået den i klemme i en dør mens den ikke var der?" Troels Vastrup som Thibault. Spørgsmålet blev stillet i almindelig nysgerrighed til Ilith, Lones elver, der har en hale, men som skjuler den med trolddom.
• "Måske kan man tale med ham, han er jo død." Morten som Maurus. Magikerne på pagten Silentiasaxa vil gerne opstøve informationer om hvordan det sorte tårn i sin tid blev skabt. Det ville jo være rart hvis man kunne få oplysninger om eller fra skaberen Forneus. Hvortil Maurus, der dyrker en ildeset gren af magien, som det mest naturlige foreslår at tale med ham: Han er jo netop ikke forsvundet ind i det evige tusmørke.
• "Der er ingen grund til at lave en helgen-ting i aften." Claes som Gordian. Ikke alle var enige (ikke overraskende), men alle tilstedeværende var klar over, hvad Gordian mente.
• "Det kan være svært at genkende en brændende busk." Frederik som Sylvester. Hvortil folk svarede lidt tøvende og eftertænksomt: njarh.

Bedste replikskifte

Indimellem bliver persontegningen særlig skarp, når replikkerne flyder rapt i en ordveksling.

• Thibault: "Hvordan tror du, du kan klare det ene mand?"
  Robert: "Jeg har Gud på min side!"
  Ilith: "- og jeg har Djævelen på min!"
  Sagt da Thibault forgæves forsøger at redde Robert og Ilith fra den visse død, da de - opsat på at redde deres højtelskede og forsvundne ven Dragomir - er på vej til at storme en lejr af transgyptere.
• Vi prøver at infiltrere en organisation der bekæmper spøgelser, og der holdes generalprøve på
  vores evne til at lyde overbevisende:
  Griffig (Vastrup): "Nå, du siger at du ikke kan lide spøgelser. Hvad har du imod spøgelser?"
  Galandor (Frederik): "Ikke noget!" (sagt uden tøven og uden at blinke)
• Den stammende, enarmede psykopat Isolde (Tom) er utilfreds med ikke straks og blive adlydt og forsøger med truende stemmeføring og at sætte følgende trumf på:
  Isolde: "Be...be...behøver jeg at gentage mig selv!"
  Ganthrill (Morten): "Tilsyneladende."
• Griffig: "Har du eller har du ikke købt billetter til os... den dag?"
  Galandor: "Ja!"
  Griffig: "- det må jeg tage som et nej!"
  Griffig er meget oprevet over, at Galandor påstår, at han er bagmanden bag de mystiske teaterbilletter.

Mest langt-ude plan

Når snedige spillere prøver at imødegå spillederens forhindringer på udspekuleret vis, hænder det at de overser en detalje eller to.

• "Lampens ånd" Troels Vastrup som Thibault (med assistance fra flere). I sultanens fangekælder mødes vore helte med en Djinn, som de håber kan hjælpe dem med at skaffe den fjerde og sidste af nogle magiske krukker, de leder efter. Desværre er djinnen svær at forhandle med, sålænge han er bundet til lampen og dermed som sultanens tjener. Heldigvis er gruppen resourcefuld nok til at kunne fremdrage en uskyldig ånd, hvis tårer kan befri ånden. En lang og kompliceret aftale indgås med djinnen inden denne slippes fri. Dog glemmer man at man ikke på nogen måde har kontrol over djinnen efter befrielsen, og dermed ikke kan tvinge den til at holde ord... 
• "Der kom en uskyldig pige forbi". Udsendte troldmænd fra Silentiasaxa, Magtens Tinder. Spillerne udtænkte en snedig plan, der skulle lokke en ivrig katolsk klosterbygger til at bygge sit nye kloster lidt længere væk fra pagten Laurander, end han først havde tænkt sig. Planen gik ud på at finde en for Hermesordenen mere passende lokalitet, og så lade en lokal indbygger få et syn, hvor den hellige Jomfru Maria viste sig for vedkommende og bad personen drage til Toulouse og overtale Den hellige Romer til at bygge et kloster her. Gruppen analyserede sig frem til, at den lokale indbygger skulle være en ung, uskyldig pige, der gik alene rundt om natten, evt. lettere påvirket af svampe, og som forstod arimæisk... Så er det bare med at sætte sig til at vente...  
• "Tavshed er guld". Fra Muytens Ghostwalk-kampagne. Det er ikke helt klart hvem der udklækkede den brillante plan i første omgang - der var muligvis flere om den, men det var Memeros (Robert) der opsummerede den med sit spørgsmål: "Vil I sprede et rygte via de tavse riddere?"

Mest kompromisløse karakterspil

• "Du mener, du har ædle motiver med at redde os ud af Helvede?"
  Claes som Gordian af Tremere, skeptisk. Jagten på Dragomir har ført vores helte til Helvede, hvor de endelig genforenes med deres forsvundne fælle. Og selvom det ikke er svært at komme i Helvede, er det som bekendt svært at komme derfra. Hvorfor man måske ikke stritter alt for meget imod, når nogen tilbyder at hjælpe en væk.
• "Sagen sat på spidsen." Griffig (Ubehagelige Troels) for relativt umotiveret og fuldstændig uden opbakning fra den øvrige gruppe, at forsøge at tage den mystiske og frygtede rådsfrue DeSahn som gidsel foran en større gruppe af hendes bevæbnede lakajer.
• "Egetræsrantet." (jeg := No;) Hvis jeg kunne huske, hvad det var der blev sagt, ville jeg her nominere Griffig for i febervildelse og depression at snakke fuldstændig sort om egetræer og andet godt.