Historisk optaktI året 1199 erklærer Pave Innocens III, at man nu ikke længere behøver at tage på korstog til Det Hellige Land for at komme direkte i Himlen. Hedningene findes også tættere på. I Danmark tager Valdemar Sejr til Estland, hvor Dannebrog falder ned fra himlen. I Sydfrankrig udbryder en langvarig og blodig krig mod katharerne. Den katolske kirke har i lang tid stået svagt. En religiøs lære har bredt sig og truer kirken. Måske har biskopperne haft for travlt med intrigerne i Rom. Måske har de inddraget skatter lidt for nidkært. Budskabet om et enkelt liv efter Jesu forbillede vækker sympati og tilhørere. Fortalt direkte i folks hjem af afholdende, ydmyge mænd og kvinder. I 1208 angriber en hær af korsfarere. Hovedstyrken er normannere. Den første by, Bezier, nægter at udlevere deres mindretal af katharer til korsfarerne. Da byen endelig falder, er der ingen nåde. Ordren lyder: Dræb dem alle. Gud kender sine egne. Flere byer falder. Men efter nogen tid ebber krigshandlingerne ud. Greven af Toulouse bøjer sig for paven og lover at bekæmpe kætteriet. En slags fred breder sig. Den pavelige inkvisition oprettes i 1234 for at bistå i afsløringen af kættere. Og for at forhindre selvtægt og lynchninger. Men inkvisitionen er ikke lige velset alle steder. |